Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Efter en stribe af tyverier: Tre litauere i grundlovsforhør

Arkivfoto

Efter en stribe af tyverier: Tre litauere i grundlovsforhør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre mænd fra Litauen er netop nu fremstillet i grundlovsforhør i Horsens. Her er de sigtet for flere tyverier fra garager og udhuse i Brejning.

Brejning: De tre litauriske mænd, der blev anholdt på Bøgevang ved 3 tiden i nat, er netop nu i grundlovsforhør i Retten i Horsens.

Ifølge Carsten Andersen fra Efterforskningscenter Midt ved Sydøstjyllands Politi er de tre mænd sigtet for flere indbrud og tyverier fra garager og udhuse i området.

Det var givet, at den ene af mændene skulle i grundlovsforhør, da han har indrejseforbud til Danmark, og efter de tre onsdag formiddag blev afhørt på politigården i Vejle, blev det besluttet, at de to andre også skulle stilles for en dommer.

Blev stoppet af beboer

De tre mænd på 19, 24 og 29 år blev anholdt, efter en beboer alamarede politiet, da vedkommende opdagede, at der var stillet flere cykler frem ved et udhus. Det lykkedes efterfølgende beboeren at få fat i den ene af gerningsmændene, inden politiet kom til stedet.

Efterfølgende lykkedes det en hundepatrulje at finde flere tyvekoster i området, og senere fandt man frem til de to andre mænd, som begge var i besiddelse af samme type tyvekoster.

Det er endnu uvidst, hvordan de tre mænd forholder sig til sigtelsen.

Vafo.dk følger sagen...

Mest læste