Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


460 børn kom tæt på Mogens og Irenes kalve

Hej ko! Børnehavebørnene fra Fredericia syntes, at det var meget spændende at se på og røre ved køerne og kalvene, da de var på bondegårdsbesøg i Gårslev. Foto: Peter Leth-Larsen

460 børn kom tæt på Mogens og Irenes kalve

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der blev kurret, jublet, gjort store øjne og klappet masser af bløde muler, da 460 børnehavebørn fra Fredericia Kommune tirsdag besøgte Mogens og Irene Mikkelsens kvægbrug i Gårslev.

Gårslev: De 460 børn fra børnehaver i hele Fredericia Kommune og de 274 køer og kalve på Mogens og Irene Mikkelsens kvægbrug i Gårslev, var nogenlunde i øjenhøjde, når de små størrelser tullede rundt i stalden og kiggede, imens kvæget fredsommeligt spiste løs med sænket hoved. I begyndelsen var de store dyr tydeligvis en lidt stor mundfuld, når man kun var fire-fem år. Men hurtigt tog børnene mod til sig og klappede en ko eller en kalv på mulen, ledsaget af en pædagog, så det ikke var helt så farligt. Og netop det at komme tæt på dyrene, var en del af formålet med bondegårdsbesøget, som var arrangeret af Kolding Herreds Landbrugsforening, KHL.

- Vi vil gerne vise børnene, at mælken ikke kommer fra køledisken, men fra en rigtig ko. Her kan de se dyrene og røre ved dem. De kan også se en ko blive malket og opleve hvordan livet på en gård foregår. Det vil vi gerne vise dem, forklarede Søren Bloch, formand for Åbent Landbrug, KHL.

 Jeg vil gerne vise børnene, men også omverdenen, at landbrug ikke er så farligt og negativt, som folk går rundt og tror. Her foregår det ordentlig.
Mogens Mikkelsen, landmand

Pandekager og klappekalv

Bondegårdsbesøget skulle oprindeligt have fundet sted på en gård i Fredericia. Men da det ikke kunne lade sig gøre, faldt valget i stedet på Gårslev. Formiddagen igennem fragtede busser de mange børn til gården, hvor de, udover at se dyrene, også fik friskbagte pandekager, prøvede at kværne deres egen mel og fik hoppet på små gummi-hoppekøer. Landmand Mogens Mikkelsen var glad for at se de mange børn på sin gård.

- Vi har tidligere åbnet gården for besøg for dagplejere eller spejdere, men det er første gang, at vi har sådan et stort arrangement. Jeg vil gerne vise børnene, men også omverdenen, at landbrug ikke er så farligt og negativt, som folk går rundt og tror. Her foregår det ordentlig, sagde Mogens Mikkelsen.

Sofie på fem år fra Børnehaven Fyrtårnet i Fredericia var da heller ikke i tvivl om, hvad der havde været det bedste ved dagen.

- Kalvene! svarede den lille pige straks. De er SÅ søde.

Mest læste