Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Medlem smidt ud af lokalråd: Kommunen uden løftede pegefingre i sagen

Hele sagen startede under Kunst- og Skulpturdag, der her er fotograferet fra oven, som du kan læse mere om nederst på siden via de relaterede artikler. Arkivfoto

Medlem smidt ud af lokalråd: Kommunen uden løftede pegefingre i sagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Står der intet om eksklusion i vedtægterne, er det op til bestyrelsen selv at bestemme, lyder det fra Vejle Kommune. Herfra vil man ikke foretage sige noget i sagen.

Give: Det får ingen kommunale konsekvenser, at et flertal i Give Udviklingsråd besluttede at smide et medlem ud af rådet.

Hverken økonomisk eller i form af løftede pegefingre. Det oplyser formand for kommunens udvalg for lokalsamfund og nærdemokrati Niels Clemmensen (V) til sagen, der forleden kostede formand for den socialdemokratiske vælgerforening Vibeke Hejnfelt pladsen i rådet. Udvalget for nærdemokrati bevilger hvert år 10.000 kroner til lokalråd som Give Udviklingsråd.

- Vi opfordrer selvfølgelig til, at man finder sammen om en arbejdsform, hvor man kan repræsentere lokalområdet i forhold til kommunen. Hvordan man internt løser problemer, blander vi os ikke i, siger Niels Clemmensen.

På den formelle og juridiske side er holdningen fra kommunens også klar:

- Hvis ikke der står noget i vedtægterne om, hvordan man skal løse interessekonflikter eller uenigheder, er det op til foreningens bestyrelse at afgøre, siger Peter Septrup, projektleder i sekretariatet tilknyttet udvalget for lokalsamfund og nærdemokrati.

Teltsag: Medlem smidt ud af Udviklingsrådet
De sidder i Give Udviklingsråd
Henrik Ebbesen, formandMichael Hansen, næstformand

Bruno Jensen, kasserer

Jørgen Lundsgaard, sekretær

Benjamin Ravn,

Palle Nielsen

Keld Jensen,

Anne Reuther,

Lars Nielsen, i stedet for Vibeke Hejnfelt.

Niels Clemmensen havde helst været sagen foruden. På den anden side vil han ikke blande sig i, hvordan lokalråd løser interne forhold.

- Vi har haft et par lignende tilfælde, hvor vi har accepteret de faktiske forhold. Vi skal bare have en samarbejdspartner, der er repræsentativ for området, siger han.

Han finder flertallet mere repræsentativ end mindretallet. Hvis sagen var sat på spidsen, og flertallet var gået, ville sagen for ham have set anderledes ud.

- Man kan forestille sig, at det har været: Enten går du, eller også går vi. Hvis der så kun havde været et enkelt medlem tilbage, ville rådet ikke være en repræsentativ samarbejdspartner for kommunen.

Det betyder i sin yderste konsekvens, at et flertal altid vil kunne smide et mindretal ud.

- Men vedkommende skal have ret til at deltage i årsmødet og gøre sine synspunkter gældende. Og eventuelt søge at blive valgt ind, siger han.

Mest læste